Bryggens fødselsdag 2017

f17xLørdag d. 2. september Gunløgsgade/ Leifsgade på Islands Brygge kl. 10-18

Programmet til Bryggens Fødseldag breder sig i år over underholdning til alle aldre.
Tigerparade (Tigertræning), Gøgl, Cirkus, motorikbane, snobrød, sport stacking, oplæsning for børn, børneloppemarked, beatbox workshop, tegneaktiviteter med filmplakater, mini-skattejagt og filmkonkurrence. Legepladsen holder åben hele dagen.

Musikscene med Per Vers, Norbrink & Agerschou, Lama Impro Teater og Trypical Cumbia med salsadansere.

Et politisk hjørne med lokalpolitikere som står på mål, for en god snak om lokale emner.

Gaden fyldes med boder, hvor du kan finde et udvalg af lækker mad, vin, øl og vand. God kaffe, lækre kager og selvfølgelig er Bryggens Pølsevogn også i gaden. Mange af byens butikker er rykket ud i gaden med salgsboder hvor der bl.a sælges indretning, bolig, kunst, behandlere, yoga, legetøj, mode og meget meget mere.

Bryggens foreninger gæster gaden; besøg skolehaven, mød Amager Fælleds venner, hør om de spiselige planter du kan finde på Amager Fælled, få målt blodtryk hos Hjerteforeningen, kom på tur med lokalhistorisk forening, hør mere om Brygge bilen (delebiler), Prøv om badminton er noget for dig og Hekla boldklub udfordrer dig til at få målt dit indspark.

Det eneste vi nu mangler er gæster… Vi håber at se ALLE fra hele Bryggen, og inviterer vores naboer til at komme og feste sammen med os.

Følg programmets udvikling på Facebook og del begivenheden.

Arrangørerne er Islands Brygge Lokalråd, Kulturhuset Islands Brygge og Islands Brygge Handelsstandsforening.